I dag har vi været ude på de 2
bananplantager og arbejde. Vi var med Ole på plantagen, som ligger
tættest på Paksan. Vi lærte meget om bananer, hvordan de vokser og
hvordan man høster dem og modner dem. En banan plante sætter 42
blade i løbet af sin levetid og der kan kun høstes bananer en gang
om året. En banan plante består af en moderplante, en datterplante
og helst også et barnebarn. Når moderplanten er færdig med at give
bananer, så skærer man den ned og så er det datterplantens tur
osv.
Vi hjalp med at hente de høstede
bananer og skære dem I “hænder”, som man kalder det. En hånd
er en klase af bananer med 5-20 bananer, som sidder fast på stokken.
Det var meget varmt, så da det blev middag trængte vi virkelig til
pause. Vi fik dejlig mad, som arbejderne havde lavet til os. “sticky
rice”, som man spiser med fingrene ved at trykke det sammen til en
kugle og dyppe den i saucen.
Efter vi havde arbejdet tog vi hen til
Mekong floden, hvor vi smagte papaya-salat med masser af chilli, det
var meget meget stærkt. Derefter var vi på markedet I Paksan og
shoppe lidt og så hjem og I koldt bad og slappe af. Her til aften
har vi spillet kort, kørt på rulleskøjter og sunget til
Alessandros guitarspil.
Helle
No comments:
Post a Comment